Aktiv ferie på Langeland

Langeland byder på rige muligheder for friluftsliv og udendørsaktiviteter. Med udgangspunkt i Sommerliv B & B er der kort til skov og strand. Vi er selv passionerede friluftsmennesker og brænder for formidle den viden, vi har tilegnet os om Langeland og de mange aktivitets-muligheder, Langeland byder på.

Vandreferie

Lige udenfor døren har vi mange muligheder for fine vandreture langs strand og i mindre skove. Landskabet på Nordlangeland er præget af bakker og smukke udsigter over såvel Langelandsbæltet som farvandet mellem Langeland og Fyn. Det er her  "de brede bøge nær salten øster-strand" står, som der refereres til i den danske nationalsang. Der er nem adgang til Øhavs-stien, hvor ruten fra Dageløkke via Tranekær til Stengade Skov er anbefalelsesværdig. Også Lohals kyst til kyst gennem Stigtehave-skoven er et "must". Til inspiration har vi bogen "58 vandreruter på Langeland", som I er velkomne til at kikke i og tage billeder af de mange ruteforslag.

Cykelferie

De velafmærkede cykelruter 80/81 går fra Rudkøbing nordpå til Lohals og tilbage til Spodsbjerg. Rute 81 bringer dig lige forbi Sommerliv B & B. Disse ruter hænger også godt sammen med Herregårdsruten. Man kan med udgangspunkt i Sommerliv B & B kombinere dele af disse ruter, mulighederne er uendelige, og vi hjælper gerne med forslag til dagens tur. Lån af MTB cykler inkluderet i prisen.

Vandsport

Fra Sommerliv B & B er der kun 500 m til Snøde Strand, som vender mod øst til Langelandsbæltet. Her er relativt dybt vand, og det er velegnet til vandsportsaktiviteter som havsvømning, kajak og SUP. Der kan dog være noget strøm. Selve stranden er meget foranderlig og kan den ene dag være en dejlig sandstrand og den næste mere stenet. Er man mere til badning, lavt vand og en bred strand er vestkysten ved Stoense og Lohals at anbefale. Der er hhv. 5 og 7 km fra Sommerliv B & B.

Bog 58 vandre ruter -1.png    Bog 58 vandre ruter -2.png